Morfologi er læren om ordet og dets opdeling i morfemer. Et morfem er den mindste selvstændigt betydningsbærende størrelse som bruges til at danne og forme ord. Nogle morfemer udgør selv et ord mens andre er bøjningsmorfemer eller afledningsmorfemer. Morfemer kan betragtes som ordenes byggeklodser. Morfemer kan opdeles i: rodmorfem, præfiks, suffiks og fleksiv – rodmorfemet udgør ordets kerne og kan for det meste stå alene i modsætning til de morfemer der er præfikser, suffikser eller fleksiver. Derfor er det også rodmorfemer vi gør brug af i vores aktivitet.

(Bjerre, Forsberg & Nielsen, s. 15-16)

 

For et tydeligt og forståeligt sprog, kræves en god beherskelse af morfologiske regler, det vil sige, bevidsthed om ordenes dele og hvordan de kan ændres. En god morfologisk bevidsthed medfører, at man hurtigt kan se, at et ord begynder eller ender på en vis forstavelse eller endelse. Derfor påvirker god morfologisk bevidst læseindlæring og dette vil medføre for læseren, at man ikke behøver at læse hele ordet. (Svensson s.75)

 

Sproglege er et fint middel til at stimulere børns morfologiske bevidsthed. Lege, hvor børnene skal identificere ord i sætninger, selv finde på ord, sætte to ord sammen til et, eller vende om på sammensatte ord, fjerne dele af sammensatte ord, identificere stavelser i ordene samt fjerne eller tilføje stavelser i ord stimulerer alt sammen den morfologiske bevidsthed

(Svensson s.75)