Leg med morfologi
Doxa
Pierre Bourdieus doxa-begreb beskriver de specifikke regler for, hvad der er rigtigt og forkert, i et bestemt felt. Det er regler som konstant reproduceres, men som anerkendes af feltets individer og er dets 'fælles overbevisning'. Om et individ passer ind i et felts doxa afhænger af individets kapitalsammensætning. De to begreber, habitus og doxa, er således nært beslægtede.
Habitus
Ifølge Pierre Bourdieu, består habitus af et system af dispositioner, hvilket er de samlede sociale erfaringer, man får igennem barndommen, ungdommen, skole og de fysiske rammer, som den enkelte orienterer sig efter i den sociale verden. Habitus er et udtryk for opfattelsen af ens bevidsthed.
De 4 kapitaler
1.Økonomisk kapital i dets forskellige former; f.eks. formue, indkomst, bolig (materielle forhold)
2.Kulturel kapital eller videns/kundskab kapital i forskellige former; som kropslige (sprog, gestik) objektiviseret (f.eks. kunst), institutionaliseret (f.eks. uddannelse).
3.Social kapital, der består af ressourcer baseret på forbindelser f.eks. familie, venner, sociale netværk.
4.Symbolsk kapital - den form, som forskellige typer kapital indtager, når de er erkendt og anerkendt som legitime.
http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php
Flow er en tilstand af optimal læring og trivsel. Vi kender alle det, at være så opslugt af en leg eller opgave, at vi glemmer tid og sted. Det er i sådanne situationer, vi udnytter vores læringspotentiale fuldt ud. Har vi givet os i kast med en udfordring, der ikke stemmer overens med de kompetencer vi besidder, kan det resultere i angst eller nervøsitet. Er udfordringen derimod for nem, bliver vi ikke intellektuelt udfordret, hvilket resulterer i kedsomhed.
Men har vi at gøre med en udfordring, der passer til vores kompetencer, er vi i flow, og det er her vi har de bedst mulige forudsætninger for at lære.
http://www.blivklog.dk/Teori/Livsglaede-lykke-og-trivsel/Flow.aspx
Flow
Morfologi
Morfologi er læren om ordet og dets opdeling i morfemer. Et morfem er den mindste selvstændigt betydningsbærende størrelse som bruges til at danne og forme ord. Nogle morfemer udgør selv et ord mens andre er bøjningsmorfemer eller afledningsmorfemer. Morfemer kan betragtes som ordenes byggeklodser. Morfemer kan opdeles i: rodmorfem, præfiks, suffiks og fleksiv – rodmorfemet udgør ordets kerne og kan for det meste stå alene i modsætning til de morfemer der er præfikser, suffikser eller fleksiver. Derfor er det også rodmorfemer vi gør brug af i vores aktivitet. (Bjerre, Forsberg & Nielsen, s. 15-16)
For et tydeligt og forståeligt sprog, kræves en god beherskelse af morfologiske regler, det vil sige, bevidsthed om ordenes dele og hvordan de kan ændres. En god morfologisk bevidsthed medfører, at man hurtigt kan se, at et ord begynder eller ender på en vis forstavelse eller endelse. Derfor påvirker god morfologisk bevidst læseindlæring og dette vil medføre for læseren, at man ikke behøver at læse hele ordet.
(Svensson s.75)
Zonen for nærmeste udvikling
Ifølge Lev Vygotsky kan barnet mere end dets aktuelle udviklingsniveau. Han bruger begrebet ”zonen for nærmeste udvikling” om distancen mellem barnets aktuelle udviklingsniveau og dets potentielle udviklingsniveau. Med teorien omkring ZNU vil barnet være i stand til at efterligne en række handlinger, som den mere erfarne løser i samspil med barnet. Barnet lærer i samspillet med andre ”eksperter” om de kulturelle værktøjer, man bruger i tænkning og læring i det samfund, som barnet vokser op i.
(Danielsen 1996, s.61)
(Kragh-Müller, Ørsted Andersen & Hvitved 2012, s.33-34).
Gentagelser
Lotte Salling understreger i sin bog: sæt sporget i bevægelse, vigtigheden af gentagelser i aktiviteter med børn. Børnene opfanger de nye ord, men mestrer dem ikke, med mindre der vil forekomme gentagelser af ordet/orderne. Barnet skal høre et ord 90-100 gange før det mestres.
Relationer
For at relationer mellem barn og voksen skal fungere udviklingsstøttende for barnet, er det vigtigt, at den voksne tager det overordnede ansvar, men at begge opfattes som ligeværdige i deres forhold.
Det er en forudsætning for barnets trivsel og positive udvikling, at den voksne i relationerne til barnet:
•Er lydhør, nærværende og medlevende
•Har positive forventninger til barnet
•Har et anerkendende menneskesyn
•Undgår skældud
•Leder barnet og viser positive alternativer
•Uddyber og italesætter fællesoplevelser
•Taler med barnet om de ting barnet er optaget af
•Kan justere sig i forhold til barnet og følge dets udspil
•Giver mening til barnets oplevelse af omverden, ved at beskrive og forklare